Vi søger personale til rengøringen

Vi får mere og mere travlt – og derfor søger vi ekstra personale til rengøring i Jetsmark Idrætscenter 🧹✨

Som rengøringsassistent bliver din primære opgave at være med til den daglige rengøring af centeret. Men jobbet er alsidigt, og du skal også være klar til at give en hånd med, når der eksempelvis skal:

  • dækkes op til selskaber og arrangementer
  • vaskes op i køkkenet
  • ryddes op efter arrangementer
  • løses andre rengøringsopgaver, som understøtter vores halassistenter og den daglige drift

Det vigtigste for os er, at du kan lide at gøre rent, er fleksibel og sætter en ære i at udføre et grundigt stykke arbejde, så Jetsmark Idrætscenter altid fremstår rent og indbydende for vores mange brugere og gæster.

Vi søger som udgangspunkt en fuldtidsmedarbejder, men søger du deltid, hører vi også meget gerne fra dig.

📩 Send din ansøgning til info@jic.dk

Du er også meget velkommen til at komme forbi centeret og aflevere din ansøgning personligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Events