Er du til gode grin og intens sport?
Underholdende og tempofyldt floorball spilles i Jetsmark Idrætscenter hver onsdag aften. Godt sammenhold, gode grin, teknik med bold og stav – måske har du lyst til at prøve?
Floorball er en sjov indendørs sport – hvor tempoet er højt og duellerne intense. Vi spiller med specielle floorball-stave i kulfiber og en lille plastikbold med huller. Spillet foregår på en indendørsbane med 50 cm høje bander.
