Klinik for Fysioterapi Pandrup

Fysioterapi på 1. sal

Klinikken er på 1. sal med adgang via hovedtrappen eller elevator. Klinikken består af et behandlerteam af autoriserede fysioterapeuter og sekretærer. En klinik med stor faglig erfaring og en bred uddannelse- og behandlingsmæssig baggrund indenfor almen fysioterapi og genoptræning, samt specialområder som børnebehandling, handicapridning, bassintræning og akupunktur, hvor det meste foregår i centret.

Klinik for Fysioterapi Pandrup har overenskomst med den offentlige sygesikring, hvilket giver dig ret til tilskud til behandlinger, når blot der foreligger en henvisning fra egen læge.

Pris for nærværende indsats

Handicapprisen 2021 gik til Klinik for fysioterapi Pandrup. Klinikken blev indstillet til prisen, fordi brugerne oplever en nærværende indsats og forståelse for mennesker med forskellige handicaps. Brugerne oplever, at de bliver mødt med god forståelse og får en individuel tilpasset træning. Der er et bredt spektrum af tilbud for træning. Hver behandler har sit område, som de hver især er meget stærke og engageret i. Stemningen på klinikken er altid venlig og med et glimt i øjet, og de sparer ikke på grin, smil og det gode humør.

Klinikken har gennem mange år ydet en kæmpe indsats på handicapområdet, hvor der er fokus på hele mennesket, både på den fysiske situation, men ikke mindst på den psykiske del. De pårørende giver i indstillingerne også udtryk for, at de føler sig trygge ved den professionelle behandling, som deres handicappede pårørende får.