Multisal med plads til den store fest
Salen bruges til konferencer, konfirmationer, mindesammenkomster og meget mere. Et stort lyst lokale, hvor man kan sidde mange – og der er mulighed for at lave fx buffet, gavebord og legeplads til de mindste i samme rum.
Der er AV-udstyr i form at projektor, lyd, mikrofoner og højttalere monteret i lofterne – så underholdningen kan blive fremvist.
Der kan sidde op til 250 personer i lokalet, som dækkes op efter jeres ønsker.
Karlsvognen til fest og bespisning
Mødelokale i stueplan med plads til 96 personer. Karlsvognen består af to mindre lokaler, Gamma og Zeta, som sammen bliver til Karlsvognen.
I Karlsvognen kan døren ud mod Café Norma åbnes, så lokalet egner sig til reception og bespisning ved træningslejrer.
Lokalet egner sig godt til konfirmationer og fester, da det kan deles op med foldedør i midten – alt efter antallet af gæster.
Troldtekt lofterne sørger for god lyd – og matfolie på vinduerne ud mod gangarealerne sørger for, at folk ikke kan se ind. Lokalerne har nye borde og behagelige stole med armlæn og der er AV-udstyr til at underholde gæsterne.
Alle kan booke mødelokaler og fester i centret.
Mødelokalet Store Bjørn
I stueplan har vi mødelokale med plads til 14 personer i lækre stole på hjul, som man sidder behageligt i, hvis man skal sidde på kursus en hel dag.
AV-udstyr, flip-over og fri WiFi er tilgængeligt.
Forplejning tilpasses jeres behov – om det er varmt mad 3 gange dagligt eller en frisklavet kålsalat med hjemmelavet dressing.
Fællesrum ved vandrehjemmet
Grundet renoveringen af Jetsmark Idrætscenter benytter vi udelukkende de to fællesrum i vandrehjemmet til mødeaktivitet, fødselsdage og kaffe-kom-sammen.
Flere mødelokaler vil løbende se dagens lys i centret. Der kommer flere nybyggede lokaler, som alle får nye møbler, udstyr og udsigt. Vi ved, at det gode arrangement handler om meget mere end blot de lokaler, I befinder jer i – det er helheden og sammenhængen, der skaber den fulde oplevelse – derfor kræser vi om jer og de ønsker for arrangementet I måtte have.