Når vi mister en kær, er der behov for at få sagt godt farvel. Mange familier vælger at mødes til en mindesammenkomst efter bisættelse eller begravelse. I Jetsmark Idrætscenter ved vi, at det er en dag, der ikke kan laves om, og derfor gør vi os umage for at gøre den sidste afsked til en mindeværdig oplevelse. En dag i netop den ånd, som I har behov for.
I de nye lokaler med plads til alt fra 10 til 200 personer kan I samles efter endt ceremoni. Her kan jeres gæster nyde let forplejning efter jeres ønske, mindes og sige farvel på en god – og for jer – rigtig måde.
Afstanden til Jetsmark Kirke er omkring 200 meter – mange vælger at gå den fine rute langs den nye skolesti.