Få et fascinerende indblik i Lars Rasmussens liv og karriere, der gik fra harmoni i håndboldverdenen til et scenarie, hvor han ikke længere kunne se sig selv i spejlet. Hør fortællingen om at ramme bunden i en branche, der ellers synes som drømmen, og derefter rejse sig igen som menneske og forbillede. Lars er nu klar med et personligt, rørende og hudløst ærligt foredrag, hvor han fortæller om sin karriere, op- og nedture, og hvordan ADHD og autisme, der først blev diagnosticeret i hans 39. år, har sat sine præg på hans liv, på og udenfor håndboldbanen.
Et foredrag med Lars Rasmussen giver dig:
- En personlig og ærlig fortælling, der er med til at nedbryde tabuer om ADHD og autisme.
- En unik mulighed for at komme bag facaden på en succesfuld håndboldspiller og –træner, der fortæller om livet og karrierens op- og nedture.
- Motivation til at forstå og anerkende individet og dit team gennem menneskelige faktorer.
De fleste kender Lars Rasmussen som en humørbombe og for sin ligefremme facon på håndboldbanen og under tv-interviews. Men han er også kendt som en håndboldspiller og træner, hvor temperamentet til tider er løbet af med ham. Hvad kun de allernærmeste indtil nu har vidst, er, at Lars lever med autisme og ADHD. Diagnoser, han først fik stillet i en alder af 39 år. Både på håndboldbanen og i private sammenhænge har Lars i mange år kæmpet med mørke sider af sig selv: vredesudbrud og et heftigt temperament.
Trods dette har Lars haft en succesfuld karriere, både som spiller og træner. Det skyldes bl.a. en tryg og kærlig opvækst, der også var præget af grænsesætning. Lige såvel skyldes det dygtige coaches som Ulrik Wilbek og B. S. Christiansen i løbet af sin karriere. Mange år efter fik de ham til at indse, at hans reaktionsmønstre ikke var som andres. Det blev startskuddet til at søge professionel hjælp.
Lars Rasmussens professionelle håndboldkarriere strækker sig fra 1995-2010, hvor han har spillet på topniveau både i Tyskland og Danmark. Herudover har han præsteret 220 mål for herrelandsholdet, som han har vundet EM Bronze 2006, VM Bronze 2007 og EM Guld 2008 med. Sidenhen har han lært fra sig som træner for klubber som Ringkøbing, Siófok KC og KIF Kolding.